sponsorer

CK LAND A/S

Praktiserende Landinspektører

Donation fra Søndervangshallens fond

Torsdag den 26. marts 2026 modtog Holte Badmintonklub en donation på 8.000 kr. fra Søndervangshallens Fond. Midlerne blev uddelt på Rudersdal Idrætsråds repræsentantskabsmøde.

 

Donationen går direkte til klubbens ungdomsspillere, som får glæde af nye redskaber, der skal styrke deres reaktionsevne, hurtighed og benarbejde - kompetencer, der er helt centrale for at udvikle sig som badmintonspillere.

 

Klubben investerer i to typer træningsudstyr:

  • Blazepod Trainer – tryksensitive enheder, der giver tilfældige lyssignaler, som spillerne skal reagere på ved hurtigt at bevæge sig frem og aktivere dem. Udstyret træner koordination, reaktionsevne og beslutningshastighed og kan tilpasses spillernes niveau.
  • Reaktionsbolde – bolde med uforudsigelige hop, der styrker reaktionstid, hånd‑øje‑koordination, fokus og smidighed.

 Holte Badmintonklub er meget taknemmelig for støtten. Vi glæder os til at tage de nye redskaber i brug og skabe endnu bedre rammer for udviklingen af vores unge spillere.